Skolelederen

Skolelederen har det daglige ansvar samt det pædagogiske ansvar. Skolelederen driver skolen i overensstemmelse med bestyrelsens holdninger og beslutninger.

Skolelederen er i det daglige bindeled mellem bestyrelse og ansatte, og har en nøgleposition med hensyn til at tegne skolens profil. I forhold til undervisningen har skolelederen det overordnede pædagogiske ansvar.

Ud over dette skal skolelederen sikre, at holdlæreren og øvrige lærere samarbejder, planlægger og tilrettelægger undervisningen således, at denne lever op til de overordnede mål og krav.